Fungerer forbrugerdemokratiet i varme- og vandforsyningen?

 Af direktør Allan Weirup, DanAnalyse

Langt de fleste vand- og varmeværker er direkte ejet af forbrugerne, som ligger stort vægt på den demokratiske styreform. Også hos de kommunalt ejede forsyninger, er forbrugerdemokratiet et element, der ofte nævnes i debatten. Det demokratiske ejerskab er klart en fordel for forbrugerne og for samfundet, fordi det er med til at sikre lave priser.

Men fungerer forbrugerdemokratiet overhovedet? Eller er det alene noget bestyrelserne og de ansatte taler om?

I praksis kommer der kun ganske få til generalforsamlingerne i de mange forbrugerejede vand- og varmeværker. Valgdeltagelsen er tilsvarende lav, når der skal vælges forbrugerrepræsentanter i de kommunalt ejede selskaber. Heller ikke i den offentlige debat mærker man voldsomt meget til den menige forbruger i hverdagen.

Nogle vil hævde, at det jo blot er et udtryk for at det fungerer godt:  I modsat fald ville forbrugerne vel møde op? Så det er vel bare deres egen skyld, hvis de ikke kommer til generalforsamlingen?

Men forholder det sig virkelig sådan? Eller er det fordi konceptet med generalforsamlinger ikke rigtigt henvender sig til yngre, travle familier? Er det fordi det er for bøvlet at få reel indflydelse, så vi ikke magter det i en travl hverdag, hvor vi nødvendigvis må prioritere familie, job m.v. højere end vand- og varmeværket?

Uanset hvad svaret er, så er det et problem for en branche, der kæmper mod kapitaleje med argumenter om forbrugerdemokrati, hvis forbrugerne og omverdenen oplever, at demokratiet ikke fungerer optimalt.

Men hvad kan vand- og varmeværkerne gøre for at styrke forbrugerdemokratiet?

Start med at spørge forbrugerne på en tidssvarende måde!

Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget. Og når forbrugerne ikke vil komme til generalforsamlingen, så må bestyrelsen komme til forbrugerne – og tage demokratiet med derud.

I dag kan dette gøres både let og billigt. Vand- og varmeværket kan få lavet en professionel forbrugerundersøgelse, hvor der både spørges ind til, hvad forbrugerne synes er vigtigt, hvad de mener der fungerer godt og samtidig få inspiration til, hvad der kan gøres bedre.

Stiller bestyrelsen kun spørgsmålene på generalforsamlingen, er det ganske få der deltager i beslutningsprocessen, og de er ikke nødvendigvis repræsentative, hvilket let kan give problemer med utilfredse forbrugere og negativ presseomtale bagefter.

Når forbrugerne bliver spurgt, er risikoen for efterfølgende kritik mindre. Opstår den alligevel er det lettere, at afvise den når der kan henvise til, at et bredt flertal har bakket op om beslutningen, og at alle har haft nem adgang til, at give deres mening til kende før beslutningen blev truffet. Risikoen for at handle mod forbrugernes ønsker bliver ganske enkelt reduceret væsentligt.

Nogle kan frygte, at det vil fjerne de sidste argumenter for at deltage i generalforsamlingen, så endnu færre til at deltage. Jeg tror tværtimod at det faktum, at forbrugerne føler sig hørt og inddraget, styrker deres tilknytning til værket, så endnu flere får lyst til at deltage i generalforsamlingen. Beslutningerne på generalforsamlingen bliver mere kvalificerede, når alle er grundigt oplyst om, hvad den brede kreds af forbrugere mener.

Der kan selvfølgelig være bestyrelsesmedlemmer, der i sit stille sind vil frygte en øget forbruger- inddragelse, fordi det kan gå ud over deres eget råderum, når forbrugerne pludselig ”blander” sig. I virkeligheden tror jeg, at det forholder sig stik modsat. Når forbrugerne inddrages, bliver de mere tilfredse, og tilliden til bestyrelsen og den daglige ledelse styrkes, og det giver endnu større råderum og accept af bestyrelsens ageren.

Og så skal man jo ikke glemme, at bestyrelsens chance for at blive genvalgt, alt andet lige bliver højere, hvis forbrugerne er tilfredse og føler sig aktivt inddraget af en lydhør bestyrelse.

Så der er i virkeligheden mange grunde til, at værne om forbrugerdemokratiet og modernisere det ved, at spørge forbrugerne til råds gennem professionelle forbrugerundersøgelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *